Når tandlægen siger: “Din tand har brug for en rodfyldning,” bliver mange patienter dødbange og forestiller sig straks, at behandlingen kommer til at gøre ondt. Hvordan fungerer en rodfyldning og er der grund til at være bange for den?

Hver tand har en tandkerne, pulp. Pulpen er et væv, som ligger inde i et specielt kammer i tanden. Den består af blandt andet kar, nerver og celler. Hvis du har et stort hul i tanden og karies når ind til indersiden af vores tand, kan der opstå betændelse i pulpen. Patienten kan da mærke en akut smerte i tanden. Den eneste redning for en sådan tand, i stedet for at trække tanden ud, er at fjerne den betændte pulp samt rense tandens rodkanaler og derefter fylde kammeret og kanalerne med et erstatningsmateriale (guttaperka). Dette gøres for at kunne undgå fremtidige infektioner i den rodfyldte tand. Inden tandlægen begynder rodbehandlingen, placeres en slags tanddæmning (rubberdam) direkte på tanden for at beskytte mundhulen mod spyt og materiale, som anvendes under behandlingen.

Der findes mange årsager til, at pulpen bliver betændt. Den hyppigste årsag er et kariesangreb, som bliver dybt og når ind til tandpulpen. Det er derfor, det er så vigtigt at tage hånd om sine tænder og forhindre, at karies dannes.

Rodfyldning foretages under lokalbedøvelse og er med moderne metoder nu om stunder en nærmest smertefri behandling. Normalt kræver en rodbehandling 1–3 tandlægebesøg, afhængig af hvor akut betændelsen er. Alle vores rodbehandlinger foretages under mikroskop.

Det er betydeligt bedre at kunne rodfylde tanden i stedet for at trække den betændte tand ud. På den måde kan vi beholde vores egne tænder i længere tid. At erstatte manglende tænder er en betydeligt dyrere proces.

Forfatter
Tandlæge Oktawia Zacharek