Årsagerne til at tænder misfarves og bliver gule med alderen er dårlig mundhygiejne og bl.a. karies, krydderier som karry eller gurkemeje, kaffe, te, rødvin, tobak (rygning og snus) samt forskellige typer af systemiske sygdomme.
Det er muligt at fjerne misfarvninger. Vi på Anna Dental Clinic anvender flere metoder til tandblegning, såsom lasertandblegning, tandblegning med blegeskinner samt tandblegning af døde tænder. Uanset valg af metode og behandlingens sted – på klinikken eller derhjemme – bliver resultatet meget fint.
Lasertandblegning
Nu for tiden vælger de fleste at blege tænderne med laser. Inden du bleger dine tænder, skal du dog have en god tandstatus, dvs. at evt. tandsten skal fjernes og alle fyldninger skal være ordentligt forseglede. Du må heller ikke have nogen skader i munden. Ved tandblegning bleges porcelænskroner, porcelænsfacader, kompositfyldninger og tandbroer ikke.
Laserblegning tager normalt fra 30–60 minutter afhængig af systemet og udføres under et besøg hos tandlægen. Under proceduren påføres en beskyttende gel på tandkødet, som siden hærdes med en såkaldt UV-lampe. Derefter påføres en blegningsgel indeholdende 30 % brintoverilte. Blegningsgelen udsættes for lys, og brintoverilten i gelet nedbryder farvemolekylerne og gør misfarvningerne lysere. Effekten af en lasertandblegning varer op til to år.
Tandblegning af en død tan
En tand, hvis pulp er død, kaldes en død tand. Den bliver brun, gul eller grå med tiden og er definitivt anderledes i farven i forhold til de andre tænder i munden. Inden man bleger den døde tand, bør man kontrollere med røntgen, at tanden er korrekt rodfyldt. Intern tandblegning af en død tand kræver ingen bedøvelse, og behandlingen udføres kun hos tandlægen.
Under behandlingen beskyttes tandkødet med et særligt beskyttende middel. Siden åbnes tanden og tandlægen beskytter roden med en slags cement eller komposit, så at eventuel blegningsgel ikke kommer i berøring med rodkanalerne. Tanden fyldes med blegningsgel og forsegles derefter med en midlertidig bandage, som patienter skal have på i ca. 1–3 dage. Indimellem kan det være nødvendigt at omgøre proceduren for at få det ønskede resultat. Når det ønskede resultat af tandblegningen er opnået, fyldes tanden med komposit.
Tandblegning med blegeskinner
Denne type tandblegning kan foretages derhjemme eller på klinikken. Tandlægen foretager først et aftryk af dine tænder og udvikler specielle transparente blegeskinner, som passer til dine tænder og dit bid. Blegeskinnerne fyldes af blegninsgel ved hjælp af specielle sprøjter. Hele behandlingen tager normalt to til fire uger, og resultatet bliver ca. 6 nuancer hvidere tænder. Effekten holder i op til 3 år.
Lasertandblegning med Beyond Polus
I vores klinik anvender vi Beyond Polus, vores blegningsgel aktiverer yderligere blegningsingredienser, hvilket gør tandblegningen mere effektiv. Effekten af tandblegningen bliver op til 14 nuancer hvidere afhængig af patientens forudsætninger.
Lasertandblegning med Beyond Polus tager ca. 30–45 minutter og skader ikke tændernes emalje. Forskellen mellem Beyond Polus og andre lasertandblegningsmetoder er, at blegningen er nærmest helt smertefri, idet lampen afgiver koldt lys (koldt LightBridge), hvilket gør at tandnerverne ikke bliver irriterede og forårsager smerte for patienten.
Efter tandblegningen skal du, uanset metode, huske ikke at spise farvet mad og indtage drikke som kaffe, saft, sodavand, rødvin, syltetøj m.m. Såkaldt ”hvid mad og drikke” anbefales: vand, hvidvin, ris, pasta, hvidt kød m.m. Hvor længe du skal undgå farvet mad og drikke bestemmes individuelt af tandlægen/tandplejeren, som udfører tandblegningen.